Vistoftvej 65 - (historie)
Desværre ingen billeder

Vistoftvej 65 - (historien)

 

 Adresse: Vistoftvej 65 - 8471 Sabro – Matrikel nummer 1 Sabro by – Sabro sogn - Aarhus Amt.


 Huset er opført i 1827 – Er opført i bindingsværk, og tækket med strå. Et foto fra 1947 viser, at huset fortsat fremstår i bindingsværk, men bliver senere   overpudset med cement mørtel. Huset ændrer herved karakter, ved at husets hoveddør bliver fjernet fra facaden og flyttet til nordgavlen. I årene 2021 / 22 gennemgår huset en kraftig renovering, hvorved det gamle bindingsværk viste sig i murværket. Hovedindgangen til huset har været i facaden mod Vistoftvej, men i forbindelse med renoveringen omkring 1950 bliver hoveddøren flyttet til nordgavlen, hvor der er ejer skift.


 Den opmærksomme læser vil sandsynligvis hæfte sig ved, at huset bærer matrikel nr. 1 - Ret usædvanligt at et hus har et matrikelnummer 1 forklaringen er, at I 1815 blive der vedtaget en ny folkeskolelov, en lov der pålægger Biskopper og Provster, at der bliver etableret muligheder for, at også almuens børn kan modtage undervisning i en folkeskole. Da man opfandt begrebet matrikel, senest i 1844 var det almindeligst, at man startede med matrikel nr. 1 hvor der var en herregård, eller en præstegård.


 Det stod ret klart fra Biskopper og Provster, at det var de velhavende bønder og godsejerne, der skulle agere bygherre på et sådant skolebyggeri. Alt tyder derfor på, at det har været godsejeren på Ristrup Hovedgård Margrethe Mette de Teilman (1824 – 1830) der har været bygherren af huset i 1827. Huset har nemlig samme matrikel nummer som Ristrup Hovedgård. Der kommer ganske vist et nyt matrikelsystem i Danmark i 1844 altså efter 1827; men det har sikkert ikke haft nogen indflydelse på matrikelnummeret. Der har været matrikler i Danmark siden 1662.


 Fra 1827 til omkring 1877 må man regne med der har været undervist i folkeskolefag i huset. Et tilhørende udhus har været placeret, fritliggende, nord for huset, indeholdende plads for brænde og naturligvis et lokum / toilet.

 Et tydeligt tegn der viser, at der er blevet undervist i huset, på en bjælke inde i huset, er der malet bogstaver og tal. Måske det har været for at spare Lærebøger.                                                                                                                                        

 Der har gennem tiderne været borgere i byen der har ment, at huset absolut burde opkøbes af kommunen til nedrivning. Det ville også afhjælpe den snævre passage for trafikken ved huset. Men længere fremme ad Vistoftvej, ville man fortsat have de samme problemer.


 Mit forslag: Lad huset nu blive stående, med den historie som huset nu engang bærer på. Det hele retter sig, når kommunen får penge til at føre Sabrovej, uden om den gamle bydel. Projektet bliver sandsynligvis gennemført i 20????

 

lokhist. -  v.b. 2023