Sogne og Herredshistorie

Sognehistorien før 1903 er den, at Sabro og Fårup kirkesogne var en del af et tresogns pastorat sammen med Lading sogn, hvorved Lading sogn var hovedsognet.

Frem til reformationstiden i 1500tallet, lå der en kirke i Skjoldelev, som da var et pastorat fælles med Lading sogn og hvor præsten boede i Skjoldelev præstegård. Her boede præsten indtil 1910, hvor han flytter til et hus i Fajstrup. I 1925 bygger man ny præstebolig i Lading. I år 2018 forsøger man at sælge præsteboligen i Lading.

En ny præstebolig er under opførelse i Lading.  (det var lidt naboorientering)

I 1903 beslutter de kirkelige myndigheder, at sognene skulle deles og Sabro – Fårup skulle herefter være et selvstændigt pastorat. Der opstår nu det problem, at man ikke havde nogen egnet præstegård til den nyansatte sognepræst. Måske af den simple grund, at der ikke var nogen passende gård til salg i pastoratet.  - (for det skulle jo være en rigtig præstegård)

I 1906 viser det sig, at der i pastoratet er en gård til salg som ligger i Fårup, tilmed af en størrelse der kunne indrettes og blive til en rigtig præstegård. Hvis en gård havde været til salg i Sabro på samme tid, så havde man uden al tvivl etableret præsten i Sabro, og Sabro havde derved blevet hovedsognet. Det ville også havde været mere passende, at det var Sabro der skulle havde været hovedsognet, både moralsk og historisk. Sabro har i flere hundrede år lagt navn til herredet, med Sabro kirke som Herredskirke. Det var netop her i Sabro Herredskirke at biskoppen og herredsfogeden foretog de særlige handlinger på Herredets vegne.

I 1990 tog Museumsinspektør H.J. Madsen Fårup, initiativ til at grave søgerender i arealet nordvest for Sabro sognegård, med det sigte, at finde spor af en eventuel herredsgård. Arkæologerne fandt præcis det de ledte efter, nemlig køkkenmøddinger.  Det er heller ikke utænkeligt, at der i sammenhæng med den formodede herredsgård, tidligere også har ligget en kirke.

Da der også er fundet spor i muldlagene på de nærliggende parcelhusgrunde, kan man næsten udpege det areal som en evt. kongsgård har ligget på. Arealet strækker sig fra Agerbærvej og nogle hundrede meter mod nord. Mod øst ind under sognegården og mod syd ind under Sabro Kirkevej. Eftersom der umiddelbar syd for Sabro Kirkevej er placeret et fixpunkt der fortæller, at her er det højeste punkt i Sabro sogn. Med lidt god fantasi, kunne det være her at en formodentlig Sabro Herredskirke har ligget.

safa.lokhist